Blodmåne og truslen om krig: Invitation til ceremoni for fred

by Malue on April 15, 2014

1795532_10203357825763846_7364854347907271334_nAlmine har netop udsendt en hastemeddelse til alle lysarbejdere rundt omkring på Jorden.
Du kan høre den her:

Meddelse fra Almine

Hun beder os om at holde en hellig ceremoni med bønner for fred på aftenen for den fulde måneformørkelse, den såkaldte blodmåne (månen bliver orangerød), d. 15. april. Denne er den første i en række af 4 blodmåner inden for kort tid, som falder på jødiske helligdage og som historisk og astrologisk set har stor betydning for Jorden og hvad der sker fremover. Du kan læse meget mere om det på nettet.

Men lige nu fortæller Almine at `Spirit of War´desværre er ved at rejse sig, så det er utrolig vigtigt at vi gør det vi er her for ved at arbejde på de indre planer, hvorved vi skaber omstændighederne på de ydre.

Det har en særdeles stor indflydelse på risikoen for krig hvis vi står sammen i Enhed, forbinder os i hjertet og foretager denne ceremoni sammen. Almine beskriver hvorfor og hvordan i lydfilen ovenfor, men kort fortalt skaber man en cirkel med 7 hellige krafthjul til at fokusere vores specifikke intentioner og bønner for fred.

De 7 hjul er

1. The Wheel of Peaceful Intentions
2. The Wheel of Peaceful Solutions
3. The Wheel of the Peaceful Journey
4. The Wheel of Peaceful Communications
5. The Wheel of Peaceful Expectations
6. The Wheel of Peaceful Manifestations
7. The Wheel of Emotions of Deep Peace

Her kan du downloade krafthjulene:

Download krafthjul

CEREMONI FOR FRED

OBS!  Den fulde måneformørkelse finder sted her i Danmark d. 15. april om morgenen, men du kan med fordel lave ceremonien i løbet af dagen, eller måske de næste par dage.

De 6 første hjul placeres i en cirkel omkring dig, eller gruppen hvis i er flere. Hvis muligt er det gavnligt at have front mod øst. Hjul nr. 1 placeres foran dig og resten placeres med urets retning i en cirkel omkring dig, eller gruppen. Det syvende hjul placeres foran dig, eller i midten af gruppen. Hvis overhovedet muligt kan man med fordel lave ceremonien uden for ved at bål, hvor i samles omkring bålet i midten, og det 7. hjul vil dermed skulle ligge foran dig.

Hver af os der deltager bliver bedt om at bringe en intention om fred, et resultat af fred. Som for eksempel

’Vi påkalder velsignelsen at alle væsner er i stand til at dvæle i fred gennem at ære mangfoldighed inden for Enhed’.

For at gøre dette bedes du skrive din bøn/intention ned på et stykke papir.
Denne bøn læses højt (en efter en hvis i er flere) og kontempleres (af alle) – vi bliver bedt om at finde de områder i vores eget liv, og eliminere dem, hvor vores stammeadfærd ekskluderer andres bidrag i form af lektioner og indsigter som de har givet. Dvs hvor i dig selv afviser du, dømmer eller udelader du andre mennesker?

Herefter rejser man sig og giver sin bøn og velsignelse på papiret til ilden, en efter en. Har du ikke noget bål placeres bønnen på det 7. hjul (kan evt brændes bagefter).

Herefter bliver vi bedt om at hver enkelt af os verbalt fremsiger en bøn om global fred. Til sidst vil det være en god måde at slutte ceremonien på med en meditation og musik.

Truslen om krig, der involverer Rusland, kan afværges ved at vi fjerner eksklusivitet inde i os selv.

Må fred fylde vores væsner.

I kærlighed og taknemmelighed,

Malue Wittusrose

Her er et eksempel på hvordan det ceremonielle rum kan se ud

Leave a Comment

Previous post:

Next post: